Tabeller er vigtige objekter i en database, fordi de indeholder alle oplysningerne eller dataene. En database til en virksomhed kan eksempelvis indeholde en tabel med kontakter, der omfatter navnene på deres leverandører, mailadresser og telefonnumre. Da andre databaseobjekter i så høj grad er afhængige af tabeller, bør du altid starte dit design af en database med at oprette alle dens tabeller og derefter oprette eventuelle andre objekter. Før du opretter tabeller i Access, skal du overveje dine krav og bestemme alle de tabeller, du muligvis har brug for. Hvis du vil have en introduktion til planlægning og design af en database, skal du se Grundlæggende databasedesign.
I denne artikel
Oversigt
En relationsdatabase som f.eks. Access indeholder som regel flere relaterede tabeller. I en veldesignet database indeholder hver tabel data om et bestemt emne, f.eks. medarbejdere eller produkter. En tabel har poster (rækker) og felter (kolonner). Felter har forskellige datatyper, f.eks. tekst, tal, datoer og links.
-
En post: indeholder bestemte data, f.eks. oplysninger om en bestemt medarbejder eller et produkt.
-
Et felt: indeholder data om et aspekt af tabelemnet, f.eks. fornavn eller mailadresse.
-
En feltværdi: Hver post har en feltværdi, f.eks. Contoso, Ltd. eller nogen@example.com.
Tabel- og feltegenskaber
Tabeller og felter har også egenskaber, som du kan angive for at kontrollere deres egenskaber eller virkemåde.
1. Tabelegenskaber
2. Feltegenskaber
I en Access-database er tabelegenskaber attributter til en tabel, der påvirker udseendet eller funktionsmåden i tabellen som en helhed. Tabelegenskaberne angives i tabellens egenskabsark i Designvisning. Du kan f.eks. angive en tabels egenskab for Standardvisning for at angive, hvordan tabellen skal vises som standard.
En feltegenskab gælder for et bestemt felt i en tabel og definerer en af feltets egenskaber eller et aspekt af feltets funktionsmåde. Du kan konfigurere nogle af feltegenskaberne i Dataarkvisning. Du kan også angive feltegenskaben i Designvisning ved hjælp af ruden </c0>Feltegenskaber</c0>.
Datatyper
Alle felter har en datatype. Et felts datatype angiver den type data, feltet lagrer, f.eks. store mængder tekst eller vedhæftede filer.
En datatype er en feltegenskab, men den er forskellig fra andre feltegenskaber på følgende måder:
-
Du angiver et felts datatype i tabeldesigngitteret, ikke i ruden Feltegenskaber.
-
Et felts datatype bestemmer, hvilke andre egenskaber feltet har.
-
Når du opretter feltet, skal du angive feltets datatype.
Du kan oprette et nyt felt i Access ved at angive data i en ny kolonne i dataarkvisning. Når du opretter et felt ved at angive data i dataarkvisning, tildeles feltet automatisk en datatype ud fra de værdier, du angiver. Hvis der ikke kan udledes nogen anden datatype ud fra det, du har skrevet, angives datatypen til Tekst. Men, hvis der er behov for det, kan du eventuelt ændre datatypen ved hjælp af båndet.
Eksempler på automatisk registrering af datatype
Følgende tabel viser, hvordan automatisk registrering af datatypen fungerer i Dataarkvisning.
|
Tabelrelationer
Selvom hver enkelt tabel lagrer data om forskellige emner, gemmer tabeller i en Access-database som regel data om emner, der er relateret til hinanden. Eksempelvis kan en database indeholde:
-
En kundetabel med firmaets kunder og deres adresser
-
En tabel med produkter, der er til salg, med priser og billeder af produkterne
-
En ordretabel, der registrerer kunders ordrer.
Da du gemmer data om forskellige emner i separate tabeller, har du brug for en måde at binde dataene sammen på, så du nemt kan kombinere relaterede data fra disse separate tabeller. Hvis du vil forbinde de data, der er gemt i forskellige tabeller, skal du oprette relationer. En relation er en logisk forbindelse mellem to tabeller, der angiver felter, som tabellerne har til fælles. Se Vejledning i tabelrelationer for at få flere oplysninger.
Nøgler
Felter, der er del af en tabelrelation, kaldes nøgler. En nøgle består sædvanligvis af ét felt, men kan bestå af mere end ét felt. Der er to slags nøgler:
-
Primær nøgle En tabel kan kun have én primær nøgle. En primær nøgle består af et eller flere felter, der entydigt identificerer hver enkelt post, som du gemmer i tabellen. Det er ofte et entydigt tal, f.eks. et id-nummer, et serienummer eller en kode, der fungerer som primær nøgle. Eksempelvis har du måske en kundetabel, hvor hver kunde har et entydigt kunde-id. Feltet for kunde-id er den primære nøgle for tabellen Kunder. Når en primær nøgle indeholder mere end ét felt, består det som regel af allerede eksisterende felter, som tilsammen leverer entydige værdier. Du kan f.eks. bruge en kombination af efternavn, fornavn og fødselsdato som primær nøgle for en tabel om personer. Du kan finde flere oplysninger om at tilføje eller ændre en tabels primære nøgle.
-
Fremmed nøgle En tabel kan også have en eller flere fremmede nøgler. En fremmed nøgle indeholder værdier, der svarer til værdier i den primære nøgle for en anden tabel. Du kan f.eks. have en tabel med ordrer, hvor hver ordre har et kunde-id, der svarer til en post i tabellen med kunder. Feltet med kunde-id'et er en fremmed nøgle for tabellen med ordrer.
Værdirelationen mellem nøglefelter udgør grundlaget for en tabelrelation. Du kan bruge en tabelrelation til at kombinere data fra relaterede tabeller. Lad os eksempelvis antage, at du har tabellerne Kunder og Ordrer. I tabellen Kunder identificeres hver post ud fra det primære nøglefelt, id'et.
Hvis du vil knytte hver enkelt ordre til en kunde, skal du føje et felt med en fremmed nøgle til tabellen Ordrer, der svarer til id-feltet for tabellen Kunder og derefter oprette en relation mellem de to nøgler. Når du føjer en post til tabellen Ordrer, bruger du en værdi for kunde-id, der kommer fra tabellen Kunder. Når du vil have vist oplysninger om en ordres kunde, bruger du relationen til at identificere, hvilke data fra tabellen Kunder der svarer til hvilke poster i tabellen Ordrer.
1. En primær nøgle, der identificeres af nøgleikonet ud for feltnavnet.
2. En fremmed nøgle – bemærk fraværet af nøgleikonet.
Undlad af tilføje et felt, hvis du forventer, at hver enhed, der repræsenteres i tabellen, kan kræve mere end én værdi for feltet. Hvis du i forlængelse af det foregående eksempel vil begynde at registrere de ordrer, dine kunder afgiver, skal du ikke føje et felt til tabellen, da hver kunde sandsynligvis vil afgive mere end én ordre. I det tilfælde skal du i stedet oprette en ny tabel til ordrer og derefter oprette en relation mellem de to tabeller.
Fordele ved at bruge relationer
At holde data adskilt i relaterede tabeller giver følgende fordele:
-
Konsekvens Da hvert dataelement kun registreres én gang i en tabel, er der mindre sandsynlighed for tvetydighed eller inkonsekvens. Du skal f.eks. kun gemme en kundes navn én gang i en tabel om kunder fremfor at gemme den gentagne gange (og med risici for inkonsekvens) i en tabel, der indeholder ordredata.
-
Effektivitet Når du kun registrerer data ét sted, betyder det, at du bruger mindre diskplads. Desuden leverer mindre tabeller som regel data hurtigere end større tabeller. Hvis ikke du bruger separate tabeller for separate emner, skaber det Null-værdier (fravær af data) og redundans i dine tabeller. Begge dele kan optage unødig plads og svække ydeevnen.
-
Forståelighed Designet af en database er lettere at forstå, hvis emnerne er adskilt ordentligt i tabeller.
Hav relationer i tankerne, når du planlægger dine tabeller. Du kan bruge guiden Opslag til at oprette et fremmed nøgle-felt, hvis den tabel, der indeholder den tilsvarende primære nøgle, allerede findes. Guiden Opslag opretter relationen for dig. Du kan få mere at vide under Opret eller slet et opslagsfelt.
