Bemærk!: Vi vil gerne give dig den mest opdaterede hjælp, så hurtigt vi kan, på dit eget sprog. Denne side er oversat ved hjælp af automatisering og kan indeholde grammatiske fejl og unøjagtigheder. Det er vores hensigt, at dette indhold skal være nyttigt for dig. Vil du fortælle os, om oplysningerne var nyttige for dig, nederst på denne side? Her er artiklen på engelsk så du kan sammenligne.
Beregner nettonutidsværdien af en investering ved hjælp af en diskonteringssats og en række fremtidige ydelser (negative værdier) og indtægter (positive værdier).
Syntaks
NUTIDSVÆRDI(rente;værdi1;værdi2;...)
Rente er diskonteringssatsen for en hel periode.
Værdi1; værdi2;... er 1 til 29 argumenter, der repræsenterer ydelserne og indtægten. Værdi1; værdi2;... skal være ensartet fordelt i tid og forekomme i slutningen af hver periode. NUTIDSVÆRDI bruger rækkefølgen for værdi1; værdi2;... til at fortolke rækkefølgen i pengestrømme. Sørg for at indtaste ydelses- og indtægtsværdierne i den korrekte rækkefølge. Argumenter, som er tal, tomme, logiske værdier eller tekstrepræsentationer af tal, tælles, men argumenter, som er fejlværdier eller tekst, der ikke kan omsættes til tal, ignoreres.
Bemærkninger
-
Investeringen NUTIDSVÆRDI begynder én periode før datoen for pengestrømsværdien værdi1 og slutter med den sidste pengestrøm på listen. Beregningen af NUTIDSVÆRDI er baseret på fremtidige pengestrømme. Hvis den første pengestrøm optræder i begyndelsen af den første periode, skal den første værdi lægges til resultatet af NUTIDSVÆRDI og ikke medtages i værdiargumenterne. Eksemplerne nedenfor indeholder yderligere oplysninger.
-
Hvis n er antallet af pengestrømme på listen over værdier, er formlen for NUTIDSVÆRDI:
-
NUTIDSVÆRDI svarer til funktionen NV (nutidsværdi). Hovedforskellen mellem NV og NUTIDSVÆRDI er, at NV giver mulighed for, at pengestrømme enten begynder først eller sidst i perioden. Til forskel fra de variable pengestrømsværdier for NUTIDSVÆRDI, skal pengestrømme for NV være konstante i hele investeringsperioden. Oplysninger om annuiteter og regnskabsfunktioner finder du under NV.
Eksempel 1
Følgende eksempel viser, at:
-
Rente er den årlige diskontosats.
-
Værdi1 er startomkostningen ét år fra dags dato.
-
Værdi2 er afkastet det første år.
-
Værdi3 er afkastet det andet år.
-
Værdi4 er afkastet fra tredje år.
I eksemplet medtager du startomkostningen på $10.000 som en af værdierne, fordi ydelsen forekommer i slutningen af den første periode.
Pris |
Værdi1 |
Værdi2 |
Værdi3 |
Værdi4 |
Formel |
Beskrivelse (resultat) |
10% |
-10000 |
3000 |
4200 |
6800 |
=NUTIDSVÆRDI([Rente]; [Værdi1]; [Værdi2]; [Værdi3]: [Værdi4]) |
Nettonutidsværdien af denne investering (1.188.44) |
Eksempel 2
Følgende eksempel viser, at:
-
Rente er den årlige diskontosats. Den kan enten repræsentere inflationsprocenten eller renten på en konkurrerende investering.
-
Værdi1 er startomkostningen ét år fra dags dato.
-
Værdi2 er afkastet det første år.
-
Værdi3 er afkastet det andet år.
-
Værdi4 er afkastet det tredje år.
-
Værdi5 er afkastet det fjerde år.
-
Værdi6 er afkastet fra femte år.
I eksemplet medtager du ikke startomkostningen på 40.000 kr som en af værdierne, fordi ydelsen forekommer i begyndelsen af den første periode.
Pris |
Værdi1 |
Værdi2 |
Værdi3 |
Værdi4 |
Værdi5 |
Værdi6 |
Formel |
Beskrivelse (resultat) |
8% |
-40000 |
8000 |
9200 |
10000 |
12000 |
14500 |
=NUTIDSVÆRDI(Rente; [Værdi2]; [Værdi3]; [Værdi4]; [Værdi5]; [Værdi6])+[Værdi1] |
Nettonutidsværdien af denne investering (1.922,06) |
8% |
-40000 |
8000 |
9200 |
10000 |
12000 |
14500 |
=NUTIDSVÆRDI(Rente; [Værdi2]; [Værdi3]; [Værdi4]; [Værdi5]; [Værdi6]; -9000)+[Værdi1] |
Nettonutidsværdien af denne investering, med et tab det sjette år på 9000 (-3.749,47) |