Returnerer lognormalfordelingen af x, hvor ln(x) normalt fordeles med parametrene Middelværdi og Standardafv.
Brug denne funktion til at analysere data, som er blevet logaritmisk transformeret.
Syntaks
LOGNORM.FORDELING(x;middelværdi;standardafv;kumulativ)
Syntaksen for funktionen LOGNORM.FORDELING har følgende argumenter:
-
X Påkrævet. Den værdi, funktionen skal evalueres for.
-
Middelværdi Påkrævet. Middelværdien for ln(x).
-
Standardafv Påkrævet. Standardafvigelsen for ln(x).
-
Kumulativ Påkrævet. En logisk værdi, som bestemmer funktionens form. Hvis kumulativ er SAND, returnerer LOGNORM.FORDELING den kumulative fordelingsfunktion, og hvis kumulativ er FALSK, returneres tæthedsfunktionen.
Bemærkninger
-
Hvis et argument er ikke-numerisk, returnerer LOGNORM.FORDELING #VÆRDI! som fejlværdi.
-
Hvis x ≤ 0, eller hvis standardafv ≤ 0, returnerer LOGNORM.FORDELING #NUM! som fejlværdi.
-
Ligningen for fordelingsfunktionen for lognormalfordelingen er:
LOGNORM.FORDELING(x,µ,o) = STANDARD.NORM.FORDELING(1n(x)-µ / o)
Eksempel
Kopiér eksempeldataene i følgende tabel, og sæt dem ind i celle A1 i et nyt Excel-regneark. For at få formlerne til at vise resultater skal du markere dem, trykke på F2 og derefter trykke på Enter. Hvis der er brug for det, kan du justere bredden på kolonnerne, så du kan se alle dataene.
Data |
Beskrivelse |
|
4 |
Værdi, funktionen ønskes evalueret for (x) |
|
3,5 |
Middelværdien for ln(x) |
|
1,2 |
Standardafvigelsen for ln(x) |
|
Formel |
Beskrivelse |
Resultat |
=LOGNORM.FORDELING(A2;A3;A4;SAND) |
Kumulativ lognormalfordeling af 4 med brug af argumenterne i A2:A4 |
0,0390836 |
=LOGNORM.FORDELING(A2;A3;A4;FALSK) |
Sandsynlighedsfunktionen for lognormalfordelingen med brug af de samme argumenter |
0,0176176 |