I denne artikel beskrives formelsyntaksen for og brugen af funktionen HYPGEO.FORDELING i Microsoft Excel.
Returnerer den hypergeometriske fordeling. HYPGEO.FORDELING returnerer sandsynligheden for et givet antal vellykkede udfald i en stikprøve med en given stikprøvestørrelse, givne vellykkede udfald i populationen samt populationens størrelse. Brug HYPGEO.FORDELING til opgaver med en endelig population, hvor hver observation er enten vellykket eller mislykket, og hvor hver delmængde af en given størrelse vælges med ens sandsynlighed.
Syntaks
HYPGEO.FORDELING(udfald_s;størrelse;population_s;populationsstørrelse;kumulativ)
Syntaksen for funktionen HYPGEO.FORDELING har følgende argumenter:
-
Udfald_s Påkrævet. Antallet af gunstige udfald i stikprøven.
-
Størrelse Påkrævet. Stikprøvestørrelsen.
-
Population_s Påkrævet. Antallet af gunstige udfald i populationen.
-
Populationsstørrelse Påkrævet. Populationens størrelse.
-
Kumulativ Påkrævet. En logisk værdi, som bestemmer funktionens form. Hvis kumulativ er SAND, returnerer HYPGEO.FORDELING den kumulative fordelingsfunktion, og hvis FALSK, returneres tæthedsfunktionen.
Bemærkninger
-
Alle argumenter afkortes til heltal.
-
Hvis et argument er ikke-numerisk, returnerer HYPGEO.FORDELING #VÆRDI! som fejlværdi.
-
Hvis udfald_s < 0, eller udfald_s er større end den mindste af værdierne størrelse og population_s, returnerer HYPGEO.FORDELING #NUM! som fejlværdi.
-
Hvis udfald_s er mindre end den største af værdierne 0 og (størrelse - populationsstørrelse + population_s), returnerer HYPGEO.FORDELING #NUM! som fejlværdi.
-
Hvis størrelse ≤ 0, eller størrelse > populationsstørrelse, returnerer HYPGEO.FORDELING #NUM! som fejlværdi.
-
Hvis population_s ≤ 0, eller population_s > populationsstørrelse, returnerer HYPGEO.FORDELING #NUM! som fejlværdi.
-
Hvis populationsstørrelse ≤ 0, returnerer HYPGEO.FORDELING #NUM! som fejlværdi.
-
Ligningen for den hypergeometriske fordeling er:
hvor:
x = udfald_s
n = størrelse
M = population_s
N = populationsstørrelse
HYPGEO.FORDELING benyttes i stikprøver, hvor der ikke udskiftes fra en endelig population.
Eksempel
Kopiér eksempeldataene i følgende tabel, og sæt dem ind i celle A1 i et nyt Excel-regneark. For at få formlerne til at vise resultater skal du markere dem, trykke på F2 og derefter trykke på Enter. Hvis der er brug for det, kan du justere bredden på kolonnerne, så du kan se alle dataene.
Data |
Beskrivelse |
Resultat |
1 |
Antallet af gunstige udfald i stikprøven |
|
4 |
Stikprøvestørrelse |
|
8 |
Antallet af gunstige udfald i populationen |
|
20 |
Populationsstørrelse |
|
Formel |
Beskrivelse (resultat) |
|
=HYPGEO.FORDELING(A2;A3;A4;A5;SAND) |
Kumulativ hypergeometrisk fordelingsfunktion for stikprøven og populationen i cellerne A2 til og med A5 |
0,4654 |
=HYPGEO.FORDELING(A2;A3;A4;A5;FALSK) |
Sandsynlighedsfunktionen for den hypergeometriske fordeling for stikprøven og populationen i cellerne A2 til og med A5 |
0,3633 |