Returnerer den inverse fraktilsandsynlighed for en chi2-fordeling. Hvis sandsynlighed = CHIFORDELING(x;...), er CHIINV(sandsynlighed;...) = x. Du kan bruge denne funktion til at sammenligne observerede resultater med forventede resultater og dermed afgøre, om den oprindelige hypotese er korrekt.
Vigtigt!: Denne funktion er erstattet af en eller flere nye funktioner, som kan give større nøjagtighed, og hvis navne bedre afspejler brugen af dem. Selvom denne funktion stadig er tilgængelig af hensyn til bagudkompatibilitet, er det dog en god ide at overveje at bruge de nye funktioner fra nu af, da funktionen muligvis ikke vil være tilgængelige i fremtidige versioner af Excel.
Du kan finde flere oplysninger om de nye funktioner i Funktionen CHI2.INV og Funktionen CHI2.INV.RT.
Syntaks
CHIINV(sandsynlighed;frihedsgrader)
Syntaksen for funktionen CHIINV har følgende argumenter:
-
Sandsynlighed Påkrævet. Sandsynligheden knyttet til chi2-fordelingen.
-
Frihedsgrader Påkrævet. Antallet af frihedsgrader.
Bemærkninger
-
Hvis et af argumenterne er ikke-numerisk, returnerer CHIINV #VÆRDI! som fejlværdi.
-
Hvis sandsynlighed < 0 eller sandsynlighed > 1, returnerer CHIINV #NUM! som fejlværdi.
-
Hvis frihedsgrader ikke er et heltal, afkortes det.
-
Hvis frihedsgraden er < 1, returnerer CHIINV #NUM! som fejlværdi.
Når der er givet en værdi for sandsynlighed, søger CHIINV denne værdi x, så CHIFORDELING(x, frihedsgrader) = sandsynlighed. Præcisionen af CHIINV afhænger således af præcisionen af CHIFORDELING. CHIINV bruger en iterativ søgeteknik. Hvis søgningen ikke har konvergeret efter 100 gentagelser, returnerer funktionen fejlværdien #I/T.
Eksempel
Kopiér eksempeldataene i følgende tabel, og sæt dem ind i celle A1 i et nyt Excel-regneark. For at få formlerne til at vise resultater skal du markere dem, trykke på F2 og derefter trykke på Enter. Hvis der er brug for det, kan du justere bredden på kolonnerne, så du kan se alle dataene.
Data |
Beskrivelse |
|
0,050001 |
Sandsynligheden, der er knyttet til chi2-fordelingen. |
|
10 |
Frihedsgrader |
|
Formel |
Beskrivelse |
Resultat |
=CHIINV(A2;A3) |
Den inverse fraktilsandsynlighed for en chi2-fordeling |
18,306973 |