Returnerer den inverse fraktilsandsynlighed for F-fordelingen. Hvis p = FFORDELING(x,...), er FINV(p,...) = x.
F-fordelingen kan bruges i en F-test, der sammenligner forskellighedsgraden i to datasæt. Du kan f.eks. sammenligne indkomstfordelingen i Danmark og Sverige for at afgøre, om forskellighedsgraden er ens for de to lande.
Vigtigt!: Denne funktion er erstattet af en eller flere nye funktioner, som kan give større nøjagtighed, og hvis navne bedre afspejler brugen af dem. Selvom denne funktion stadig er tilgængelig af hensyn til bagudkompatibilitet, er det dog en god ide at overveje at bruge de nye funktioner fra nu af, da funktionen muligvis ikke vil være tilgængelige i fremtidige versioner af Excel.
Du kan læse mere om de nye funktioner i Funktionen F.INV og Funktionen F.INV.RT.
Syntaks
FINV(sandsynlighed;frihedsgrader1;frihedsgrader2)
Syntaksen for funktionen FINV har følgende argumenter:
-
Sandsynlighed Påkrævet. En sandsynlighed, der knytter sig til F-fordelingen.
-
Frihedsgrad1 Påkrævet. Frihedsgraderne til tælleren.
-
Frihedsgrader2 Påkrævet. Frihedsgraderne til nævneren.
Bemærkninger
-
Hvis et argument er ikke-numerisk, returnerer FINV #VÆRDI! som fejlværdi.
-
Hvis sandsynlighed < 0 eller sandsynlighed > 1, returnerer FINV #NUM! som fejlværdi.
-
Hvis frihedsgrader1 eller frihedsgrader2 ikke er et heltal, afkortes argumentet.
-
Hvis frihedsgrader1 < 1 eller frihedsgrader1 ≥ 10^10, returnerer FINV #NUM! som fejlværdi.
-
Hvis frihedsgrader2 < 1 eller frihedsgrader2 ≥ 10^10, returnerer FINV #NUM! som fejlværdi.
FINV kan bruges til at returnere kritiske værdier fra F-fordelingen. Outputtet fra en ANOVA-beregning leverer f.eks. ofte data om F-statistikværdien, F-sandsynlighedsværdien og den kritiske F-værdi på signifikansniveau 0,05. Hvis funktionen skal returnere den kritiske værdi af F, skal du bruge signifikansniveauet som sandsynlighedsargument i FINV.
Når der er givet en værdi for sandsynlighed, søger FINV denne værdi x, så FFORDELING(x, frihedsgrader1, frihedsgrader2) = sandsynlighed. Præcisionen af FINV afhænger således af præcisionen af FFORDELING. FINV bruger en iterativ søgeteknik. Hvis søgningen ikke har konvergeret efter 100 gentagelser, returnerer funktionen fejlværdien #I/T.
Eksempel
Kopiér eksempeldataene i følgende tabel, og sæt dem ind i celle A1 i et nyt Excel-regneark. For at få formlerne til at vise resultater skal du markere dem, trykke på F2 og derefter trykke på Enter. Hvis der er brug for det, kan du justere bredden på kolonnerne, så du kan se alle dataene.
Data |
Beskrivelse |
|
0,01 |
Sandsynligheden, der knytter sig til F-fordelingen. |
|
6 |
Frihedsgrader til tælleren |
|
4 |
Frihedsgrader til nævneren |
|
Formel |
Beskrivelse |
Resultat |
=FINV(A2;A3;A4) |
Den inverse fordeling af fraktilsandsynlighed for betingelserne ovenfor |
15,206865 |