I denne artikel beskrives formelsyntaksen for og brugen af funktionen ARCCOSH i Microsoft Excel.
Beskrivelse
Returnerer den inverse hyperbolske cosinus af tal. Tallet skal være større end eller lig med 1. Den inverse hyperbolske cosinus er den værdi, hvis hyperbolske cosinus er tal, således at ARCCOSH(COSH(tal)) er lig med tal.
Syntaks
ARCCOSH(tal)
Syntaksen for funktionen ARCCOSH har følgende argumenter:
-
Tal Påkrævet. Et vilkårligt reelt tal lig med eller større end 1.
Eksempel
Kopiér eksempeldataene i følgende tabel, og sæt dem ind i celle A1 i et nyt Excel-regneark. For at få formlerne til at vise resultater skal du markere dem, trykke på F2 og derefter trykke på Enter. Hvis der er brug for det, kan du justere bredden på kolonnerne, så du kan se alle dataene.
Formel |
Beskrivelse |
Resultat |
=ARCCOSH(1) |
Invers hyperbolsk cosinus af 1 |
0 |
=ARCCOSH(10) |
Invers hyperbolsk cosinus af 10 |
2,9932228 |